Psykolog Annemette Prytz Levinsen

Psykolog Annmette Prytz Levinsen


Velkommen til min hjemmeside


Her kan du læse  om mine kompetencer og finde svar på FAQ.


Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig for yderligere information og tidsbestilling.


Jeg har konsultation i Rødovre.


Om mine kompetencer

Medlem

af

Dansk Psykologforening

Autoriseret psykolog,

Psykolognævnet

Specialist i psykoterapi,

Dansk Psykologforening

Psykolog Annemette Prytz Levinsen

Jeg er født i 1961. 


Uddannet psykolog fra Københavns Universitet, autoriseret af Psykolognævnet, cand.psych.aut.


Specialist i psykoterapi, Dansk Psykologforening.


H D i Organisation fra Copenhagen Business School


Erfaring med at arbejde med erhvervspsykologi og klinisk psykologi fra:

  • privat psykologpraksis - børn, unge og voksne
  • konsulent- og rådgivningsvirksomhed
  • psykiatrien
  • undervisning/vejledning af personale i sundhedssektoren
  • vejledning og rådgivning af unge med psykkiske vanskeligheder


Derudover har jeg erhvervserfaring fra andre sektorer som:


  • centraladministrationen
  • den finansielle sektor
  • industrien
  • entreprenørvirksomhed
  • luftfart/rejsebranchen
  • IT
  • konsulentvirksomhed


Min alsidige erfaring har den fordel, at den hjælper mig med hurtigt at kunne sætte mig ind i, hvordan arbejdslivet kan tænkes at påvirke privatlivet og omvendt. Arbejdet fylder meget i de flestes liv, det er mange vågne timer, vi bruger på det og det præger os.


Jeg arbejder med en ressourceorienteret tilgang til din personlige udvikling, hvor der er fokus på både styrker og de områder, der trænger til et løft. 


Mange efterspørger 'redskaber' og 'teknikker', fordi de gerne vil påvirke deres liv på en aktiv og konkret måde, så de oplever kontrol over og indflydelse på eget liv.


Du er selv en meget aktiv medspiller, for uden din vilje og positive motivation sker der ingen forandring.


Sommetider bliver vi enige om nogle fokuspunkter, som kan øves til næste gang vi ses, men som du ikke bliver 'færdig' med. Hvis du er præget af mønstre og vilkår, som du gerne vil ændre, men som har været i dit liv i årevis, kan det tage tid at få dem erstattet med nogle mere hensigtsmæssige mønstre. 


Andre gange arbejder du med 'hjemmeopgaver', som er mere konkrete og som du nemmere kan se, om du har udført og oplever fremgang med.


At få det bedre, er et mål for de fleste. Hvad der skal til, for at få det bedre, kan være sværere at indkredse. Vi arbejder med det, der giver mening for dig.


Det er vigtigt at understrege, at du ikke behøver være 'dygtig' eller have præstationsangst.


Du må gerne komme og sige - jeg ved ikke, hvad der er i vejen, jeg har det bare dårligt. Det hører jeg oftere, end du måske tror. 


Hvis du vidste alt på forhånd, havde du sikkert allerede løst problemet. Du behøver altså ikke vide alt på forhånd.


Følelsen af, at der er noget, som du gerne vil ændre, er nok. Du er faktisk allerede på sporet.


Vi starter der og undersøger sammen, hvad det handler om, hvordan du kan hjælpe dig selv videre.


Kort sagt - kom som du er!


 


 



Psykolog Annemette Prytz Levinsen

FAQ om

      vilkår for samtaleterapi


Har du en sundhedsforsikring?

Måske kan du bruge den hos mig.


Kontakt dit forsikringsselskab, ofte må du selv vælge psykolog. Med en betalingsgaranti kan du få dækket omkostningerne til kriseterapi og psykologhjælp fra mange forsikringsselskaber.


Hvis du selv skal betale for samtalerne, foregår afregning efter hver samtale. 


En samtale varer 45 minutter.


Du kan vælge mellem samtale ansigt til ansigt, telefonkonsultation og videokonsultation. Det kan være en god ide at starte med ansigt til ansigt, så vi lærer hinanden bedre at kende. Derefter kan du vælge, om du vil fortsætte med at møde fysisk op, eller fortsætte på telefonen eller via video.

Jeg tager desværre IKKE imod henvisning fra lægen.


Hvis du er medlem af sygeforsikringen danmark, kan det være, at du får tilskud.


Kontakt dem for nærmere information. 


Rettidigt afbud: senest dagen før en aftale inden kl 12.00.


Ved senere afbud eller udeblivelse hæftes der for det fulde beløb.

Hjælp til at få det bedre søger de fleste.

Det kan være hjælp til at klare bekymringer, uro, stress, angst, depression, kriser og sygdom - egen og andres.

Nedenfor har jeg beskrevet nogle af de områder, som du kan få hjælp til. 


Arbejdsrelateret stress

Mange henvender sig med arbejdsrelateret stress. 


Det hjælper tit at få et nyt perspektiv på tingene, og det kan være lettere, når man taler med en person, man ikke kender og som man ikke ser i sit privatliv.


Privatliv og arbejdsliv er kædet tæt sammen, særligt under en pandemi. 


Du får hjælp til at få overblik og finde nye handlemuligheder, så du kan trives bedre. 

Tab, dødsfald, sorg


Livet byder på op- og nedture. 


Sygdom, dødsfald og sorg er en del af livet.


At miste hører til livet, selv om ingen ønsker det. Sker det i en tidlig alder, at et barn for eksempel mister sin forælder, kan det have store konsekvenser.


Evnen til at kunne komme igennem en livskrise i forbindelse med at miste afhænger ofte af, hvad man har med sig af gode og dårlige erfaringer fra tidligere tab.


Har man erfaringer med sig, som er nogenlunde positive,  er der måske tillid til, at det nok skal gå. Trods alt det svære.


Oplever man håbløshed, bitterhed og afmagt over tidligere kriser, som ikke blev bearbejdet, men pakket væk, kan det være rigtigt svært at klare endnu en krise. Det føles, som om de gamle kriser kommer og hilser på endnu engang.


Heldigvis er det aldrig for sent at vende rygsækken på hovedet og se, hvad der ligger og gemmer sig. Det KAN blive bedre, selv om det føles håbløst her og nu.  

Parforholdsproblemer

Når du eller din partner ikke trives, risikerer I at sidde fast i en negativ spiral. 


På grund af de mange restriktioner i forbindelse med pandemien er manges liv ændret på måder, de ikke selv har valgt.


Du omgås med færre mennesker, og det kan føles stressende og begrænsende på en ubehagelig måde, hvis du trives bedst med at være social og aktiv i mange forskellige slags sammenhænge.


At håndtere frustrationer kræver overskud, og det kan være det, der i forvejen mangler.


Nogle trives med færre aktiviteter, og henter energi ved at have færre sociale kontakter og krav, andre har det stik modsat.


Du kan få hjælp til at 'læsse af', så du  bliver en en mindre negativ udgave af dig selv - både for din egen skyld og din partners;)


Sygdom - din og andres


Hvis du selv bliver syg, kan du opleve, at det liv, du tog for givet, pludselig forsvinder. Det kan føles uretfærdigt, og du bliver måske overrasket over følelser af vrede og kedafdethed.


Dine nære kan også blive syge, og du kan blive bekymret for, hvordan det skal gå dem og dig.


Nogle sygdomme er kortvarige, andre langvarige og måske endda kroniske. De langvarige og alvorlige, som kræver indgribende behandling, stiller krav til dig om tilpasning til et nyt liv, som du ikke selv har valgt. Det vækker følelser, som ikke altid er nemme. Du kan føle dig 'snydt' for det liv, du troede, du havde 'krav' på. 


Fysisk og psykisk sygdom kræver mange kræfter og hvis du arbejder på at håndtere din nye 'opgave' hensigtsmæssigt, bliver du mindre bekymret og frustreret med tiden og kan vende blikket udad til dit øvrige liv.



Psykolog Annemette Prytz Levinsen

Find vej:

Rødovre Centrum

Opgang P

(Opkørsel fra Højnæsvej på parkeringsrampe)

 2. sal, 239

Vel mødt!

Psykolog Annemette Prytz Levinsen

Kontakt:

OBS!


Udfyld KUN hvis jeg må gemme dine data (GDPR regel)


Når du trykker på send, forsvinder teksten, og din besked er sendt!

 
 
 
 
 
Psykolog Annemette Prytz Levinsen

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du brug af cookies.

Godkend